England fik i den sene sommerserie mod Sri Lanka en smagsprøve på, hvordan livet efter Adil Rashid kommer til at se ud. Overraskende nok, i betragtning af hvor længe Rashids pensionering har været behandlet som dommedag, gik livet videre, og England vandt serien.
Det er ikke at bagatellisere den vigtige rolle, Rashid har spillet for England i det seneste årti, eller at hans pensionering – når den en dag kommer – ikke vil skabe problemer. Ingen spiller har taget flere wickets for England i T20I end Rashid, og han er tæt på at slå Jimmy Andersons rekord i 50 over-formatet. Med 153 T20I-kampe er den næstmest erfarne spinner i Englands angreb efter Rashid Liam Dawson, som har spillet 39.
England kunne i høj grad stole på deres pacere i ODI-serien, hvor Rashid var fraværende, og Rashid selv kastede kun syv overs i T20I-serien, der bestod af tre kampe. Det lyseste punkt var, at Will Jacks blev den syvende engelske spinner til at tage en femwicket-indsats i ODI-format, noget Rashid har gjort to gange.
Den generelle bekymring for livet efter Rashid skyldes manglen på specialiserede leg-spinnere, der kommer op bag ham. Derfor er der lagt så store forventninger til Rehan Ahmed, siden han var teenager, på trods af at der har været lidt substans til at retfærdiggøre tilliden. Mod Sri Lanka fik Rehan sin første rigtige chance for at vise, at hans position som Rashids arvtager var velbegrundet. I stedet viste han tydeligt, hvor forskellige englands hvidbold-hold kommer til at se ud, når Rashid ikke længere er med, og hvor den pålidelige, altid tilstedeværende kilde til overs og wickets forsvinder.
Nøgleordet er forskellig. Rashids måde at bowle på adskiller sig fra de fleste andre leg-spinnere i internationel cricket i dag. Ved T20 World Cup tidligere i år kastede Rashid flere bolde under 80 km/t end nogen anden spinner. Han bowlede også længere end alle sine jævnaldrende, hvilket gav ham det karakteristiske sene dyk, der får battere til at miste overblikket. Og hvis det sene dyk ikke får battere, gør den hurtigere bold, der kommer susende ned. Vigtigst af alt tog ingen spinner i turneringen flere wickets til en lavere økonomisk rate.
Sammenlignet med Englands andre spinnere er der ikke blot ingen med Rashids kvalitet, men heller ingen, der bowler nogenlunde på samme måde. Rehan bowler markant hurtigere end Rashid og skaber ikke det samme dyk. »De fleste leg-spinnere rundt om i verden har de seneste seks-syv år haft succes med det modsatte af det, Rashid gør, ved at bowle hurtigere stumpt-til-stumpt,« sagde Rehan tidligere i år. »Men at han gør det [bowler langsomt] og er så modig og får det rigtigt det meste af tiden, er utroligt.«
Noget af Rashids individualitet er blevet beskyttet af den anderledes vej, han har fulgt sammenlignet med andre leggies, der har tjent deres formuer på at bowle mystisk spin rundt om i verden. Rashid har til gengæld spillet relativt lidt T20-franchisecricket. I det seneste år har hans optrædener uden for England været begrænset til The Hundred og en tre uger lang periode i ILT20 i en pause i England-kalenderen for hvidbold under The Ashes. Måske har den begrænsede cricket, han spiller ud over sine landsholdsforpligtelser, gjort det muligt for ham at blive ved, mens han nærmer sig sin 40-års fødselsdag, nu hvor han er 38.
Samtidig fungerer alderspunkter sjældent som skarpe slutpunkter for spinnere, sådan som de gør for andre specialister. Imran Tahir er 47 år og er stadig en jævnlig købt spiller på franchise-auktioner. Mohammad Nabi spiller stadig for Afghanistan i en alder af 41, og Sikandar Raza stod på toppen af ICC’s T20I-rangliste for all-rounders, da han fyldte 40 i april sidste år. Selvom afslutningen på verdensmesterskabscyklussen 2023-27 på nogle måder har gjort planlægningen af Rashids efterfølger mere presserende, er det ikke utænkeligt, at Rashid stadig kan tage wickets for England ved VM i 2031.
Alder og modenhed giver også fordele, som Englands yngre spinnere har svært ved at nå, og som de alt for ofte bliver kasseret før, de er fyldt 20 eller 25. I et interview med Cricinfo tidligere i år sagde Rashid: »Du ved i denne alder, at nogle gange går tingene din vej, og nogle gange gør de ikke. Jeg tror også, du tænker mere klart over, hvordan du tilpasser dig en situation, og hvad der kræves i netop dette øjeblik, på denne bane. Alle disse ting kommer, som du måske ikke kender, når du er yngre.«
Svaret er allerede fundet
På en måde har England dog allerede fundet svaret på, hvad der kommer næste.
Når spinnere mangler på tværs af formaterne, er det spin-bowlende all-rounders, der har dækket Englands huller og trådt frem med en udvidet rolle med bolden. Ingen bowler har kastet flere overs for England i ODI’er i år end Will Jacks. Batting-all-rounderen James Coles er udtaget til Englands ODI-trup til den kommende trekantsturnering i Pakistan, mens Mason Crane fik sin tilbagevenden til landsholdet efter ni år og samtidig havde en fremragende indenlandsk sæson med battet. Rehan har især været værdsat for sin påståede alsidighed, og det har betydet, at han har åbnet battingen for England to gange i ODI’er.
Intet har vist, hvor usædvanlig Rashids kvalitet og levetid er, lige så tydeligt som Englands søgen efter hans afløser, og hvor langt i forvejen de begyndte at lede. Der findes dog ingen højere ros end denne: Når Rashid en dag træder tilbage, vil England have været nødt til at omforme fuldstændigt, hvordan de spiller deres hvidbold-cricket.
