Your address will show here +12 34 56 78

Food Maker

Food Maker startede i 2015 som et udviklingsprojekt, hvor fokus var på at forbedre unges måltidsvaner gennem madglæde og fællesskab. I 2018 udviklede formålet sig til at fremme unges sundhed og trivsel, og selvom at projektet i 2021 blev afsluttet, så lever Food Maker videre – nemlig i FOF Aarhus.

Food Maker skaber madglæde for unge mellem 16 og 28 år, bl.a. til fælles madlavning, som vi mødes om hver tirsdag. Til Food Maker handler det om gode (mad)oplevelser og om at skabe nye ting i køkkenet. Vi skal have fingrene i dejen!

Projektet blev muliggjort via støtte fra Nordea-fonden og var forankret i Folkesundhed Aarhus i Aarhus Kommune. I løbet af de seks år blev intet mindre end 978 Food Maker-aktiviteter afholdt, over 26.000 unge deltog i en aktivitet, to bøger blev udgivet og 39 praktikanter bidrog til projektet.

Databeskyttelse

Vi værner om dit privatliv, men hvis du alligevel opdager, at vi eller andre deler materiale, der henviser til dig, kan du altid bede om at få indholdet slettet. Skriv til kommunikation@fof-aarhus.dk og gerne med link til det konkrete indhold, så skal vi nok tage os af sagen.