Your address will show here +12 34 56 78

Madglæden dukkede op

Den 29. oktober afholdte vi i samarbejde med Aarhus TECH, skolen for trends og gastronomi, Food Maker Faire i et meget uvant format. I år var det en lukket fest, som kun involverede de elever fra Aarhus TECH, der i forvejen skulle deltage som aktører i deres undervisning. Formatet var også blevet forkortet en del, så selve Food Maker Faire løb af stablen fra 10.00 til 14.00. Men det lagde ikke en dæmper på festen, der både osede, syede og boblede af madglæde, grin og fællesskab!

Vidste du, at det var unge, der stod for standene til årets Food Maker Faire?

Vi kom hele vejen rundt i den kulinariske verden

Til dette års lidt anderledes Food Maker Faire var der 19 stande, hvor man blandt andet kunne lave omelet, fylde donuts, bygge lagkager, fritere tyretestikler på mexicansk manér, lave afghansk bolani, rulle en hjemmelavet forårsrulle og meget, meget mere. Fælles for alle 19 stande var, at det var de unge aktørers egne idéer, der afgjorde, hvad standene skulle handle om. Derfor stod de selv for at afvikle, formidle og spise de mange forskellige retter. Til næste år er det Aarhus TECH, der helt selv åbner dørene til et brag af en madglad festival for Aarhus’ og omegns unge til Food Maker Faire 2021.

Stande til årets Food Maker Faire

100%
Madglæde