Your address will show here +12 34 56 78
Søg puljen

Er du 16-28 år, og har du en idé til et fedt madevent, du gerne vil have støtte til – så kan vi måske hjælpe dig. Food Maker Puljen giver dig mulighed for at søge penge til lige det Food Maker event, du har lyst til. Det er kun din fantasi, der sætter grænser for, hvor stort eller lille dit event skal være, og hvor mange der skal deltage. Det er vigtigt, at din madevent afholdes af unge og for unge.  


Det eneste krav er, at dit event skal leve op til Food Makers eventkriterier, som du kan læse mere om nedenfor. Food Maker Boardet behandler ansøgninger på deres månedlige Board møder.  


Hvis du har brug for hjælp til din ansøgning eller har nogle spørgsmål til processen, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os på 4185 7829. Vi er altid friske på at hjælpe!

  • Text Hover
  • Text Hover
Trin 1: Ansøgning

Begynd med at læse om kriterierne neden for, der skal opfyldes for at vi kan acceptere din ansøgning og udfyld så vores online ansøgninsskema.

  • Text Hover
Trin 2: Feedback

Efter modtagelsen vil Food Maker Boardet drøfte din ide og afgøre, om ansøgningen kan godkendes.

  • Text Hover
Trin 3: Event

Dit event kan skydes i gang!

Har du nogle spørgsmål?

Eventkriterier

Eventet skal indeholde madglæde, fællesskab og fælles madlavning

Food Maker projektet fokuserer på at sprede madglæde. Derfor er det vigtigt, at dit event også giver lyst til at lave mad, lære andre noget nyt og giver et hyggeligt fællesskab.

Der må ikke tjenes penge på eventet, og det skal være gratis at deltage*

Du må ikke tjene penge på dit event, da et event støttet af Food Maker og Nordea-fonden skal være båret af frivillighed. Ligeledes skal det være gratis at deltage i eventet, og alle skal have mulighed for aktivt at deltage.

Eventet skal afholdes af unge for unge og have relation til Food Maker

Food Makers målgruppe er unge i alderen 16 til 28 år, og derfor skal dit event selvfølgelig også inddrage målgruppen. Eventet kan have fra to til uendelig mange deltagere så længe målgruppen inddrages.

 

Det skal være tydeligt, at eventet har relation til Food Maker. Det  betyder, at hvis du f.eks. opretter en Facebook begivenhed eller bruger andre medier til at promovere dit event, så skal du huske at tilføje Food Maker logoet og Nordea-fonden med både logo og tekst. Du skal også nævne, at eventet er støttet af Food Maker og Nordea-fonden. Vi står klar til at hjælpe, hvis du skulle have spørgsmål hertil.

*Da Food Maker er støttet af Nordea-fonden må et event støttet af Food Maker Puljen ikke have brugerbetaling.

 

Søg puljen

Har du en fed ide til et madevent for unge i og omkring Aarhus? Så ansøg om støtte fra Food Makers pulje her. Beskriv kort din ide. Vi vender tilbage hurtigst muligt og glæder os til at læse din ide!

  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover