Food Maker – ”Kollegie Pop-Up” 

Bor du på kollegium i Aarhus, og synes du, at det kan være svært at samle gangen til fælles madlavning og spisning?

Food Maker har løsningen, vi har nemlig et fast initiativ, Kollegie Pop-up, der giver mulighed for, at unge, der bor på kollegium kan få besøg af to unge Food Makers. Det fungerer sådan, at de kommer ud med godt humør og gode råvarer til fælles madlavning og spisning. Det er uden opskrifter, så det er kreativiteten, der skal i gang.

Det koster 15 kr. pr. person, og for det beløb, sørger Food Maker for at handle ind og tage råvarer med ud til kollegiet. Derudover garanterer vi, at vi får en hyggelig aften med fællesskab og madglæde i højsædet. Lyder det interessant, og kunne I tænke jer at høre mere så skriv en mail til kpc(a)aarhus.dk, så vender vi tilbage med mere information.