Your address will show here +12 34 56 78
Vi leger med mad

Vi leger med mad er et madkoncept, der er udviklet af unge for unge, hvor du hver tirsdag har muligheden for at komme og opleve glæden ved at lave mad sammen med andre madglade unge. Samtidig kan du få nye madlavningsevner og inspiration til nye retter. Temaerne har været alt fra bøf med bearnaise til wraps, græskarsuppe, farverige pizzaer og meget andet. På vores facebook side kan du følge med i hvad næste tirsdags tema bliver og tilmelde dig til begivenheden. Det koster kun 35 kr. og du tilmelder dig fra gang til gang. Tag din madmakker under armen og kom og få en hyggelig aften!

 

  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover
Mesterlære

Food Maker Mesterlære er et initiativ taget af en gruppe unge Food Makers i bevægelsen. Formålet er at få håndelaget og teknikkerne frem i lyset, og skabe en kreativ legeplads, hvor unge i Aarhus kan være i mesterlære hos en ung fagperson for en aften. Vi vil nørde, eksperimentere med maden og sammen dyrke en fælles madglæde – Food Maker Mesterlære er altså din mulighed for at få en ekstra indsigt i håndelaget og blive inspireret af en passioneret ”madnørd”.Temaet for den allerførste Food Maker Mesterlære var ”braisering og fritering”, hvor Alexander, kok på restaurant MellemRum, var mesterlærer! Hold øje på facebook og spot, hvornår den næste omgang Mesterlære løber af stablen. 

  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover
Kollegie Pop-up

Bor du på kollegium i Aarhus, og synes du, at det kan være svært at samle gangen til fælles madlavning og spisning?Food Maker har løsningen, vi har nemlig et fast initiativ, Kollegie Pop-up, der giver mulighed for, at unge, der bor på kollegium kan få besøg af to unge Food Makers. Det fungerer sådan, at de kommer ud med godt humør og gode råvarer til fælles madlavning og spisning. Det er uden opskrifter, så det er kreativiteten, der skal i gang.Det koster 15 kr. pr. person, og for det beløb, sørger Food Maker for at handle ind og tage råvarer med ud til kollegiet. Derudover garanterer vi, at vi får en hyggelig aften med fællesskab og madglæde i højsædet. Lyder det interessant, og kunne I tænke jer at høre mere så skriv en mail til kpc(a)aarhus.dk, så vender vi tilbage med mere information.

  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover
Cykelkøkkenet

Cykelkøkkenet er en kilde til mange spændende muligheder som Food Maker. Med cyklen kan der let afholdes fede ‘pop-up’ events, hvor du møder de unge med madglæde og fællesskab der, hvor de er.

Skal der laves suppe på Store Torv, kartoffelsalat til Kødbyens Mad & Marked, sandwich på stranden eller noget helt andet, så er cykelkøkkenet din hjælp. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Som Food Maker kan du til hver en tid låne cykelkøkkenet. Det eneste krav er, at du er en del af målgruppen (16-28 år) og samtidig er en del af Food Maker Gruppen på facebook. Måske er cykelkøkkenet din vej til at gøre din idé til virkelighed. Med cyklen er der i hvert fald garanti for, at du vil vække opmærksomhed i bybilledet omkring dit event, da den er et godt blikfang.  

Den københavnske kok, Morten Kryger Wullf, er manden bag konceptet. Morten har stået for cyklens design og sørget for, at du let kan komme rundt med alt dit grej og dine råvarer.


Skynd dig at kontakte os og benyt dig af, at du som Food Maker har en unik mulighed for at skabe et unik event. Husk, at projektteamet altid står klar med en hjælpende hånd.  Vi glæder os til at høre fra dig! 


OBS. I perioderne indenfor normale skoleferier (dog kun juli i sommerferien), er der lukket på kontoret. Det betyder, at i disse perioder, er det ikke muligt at låne cykelkøkkenet.  

  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover