Your address will show here +12 34 56 78
Bliv Food Maker

Hvad indebærer det at være Food Maker?

 

Som Food Maker er det ikke et must at være skarp i et køkken, der er nemlig utallige af måder for dig at bidrage og få ansvar på. Måske ønsker du at udvikle dine egne madlavningsevner, dele ud af din erfaring, være med til at skabe og udføre events fra start til slut eller noget helt fjerde. Det er helt op til dig.

 

Du kan være Food Maker i det omfang, der passer ind i din hverdag.

 

Er du den næste Food Maker? 

 

Hvad end du har lyst til at skabe madevents for andre unge, være vært for fx Vi leger med mad eller Mesterlære, være Kollegie Pop-upper, være med projektteamet til forskellige events, være en del af vores board eller bare være deltager, så er Food Maker noget for dig!

Som Food Maker vil du blive en del af et energisk netværk af unge, der forsøger at udbrede madglæde og fællesskab hos andre unge. Hop ind i Food Maker Gruppen på Facebook her og bliv en del af netværket.

 

Vil du være en del af Food Maker? Så kontakt os her neden for eller på Facebook.

  • Text Hover
Har du ambitioner?

 Vil du have endnu større indflydelse på Food Maker-projektet, så er du måske det næste Board medlem?

FAQ


Hvem kan være med?

Food Maker er for alle unge i alderen 16 til 28. Vil du dele din egen madglæde med andre unge i et fællesskab omkring madlavning og spisning, så er Food Maker lige noget for dig. Skriv til os nedenfor med alle spørgsmål, du måtte have, så finder vi sammen ud af hvordan Food Maker passer bedst til dig.

Skal jeg være god i et køkken for at være med?

Nej! Det kræver ingen specielle madkompetencer at være med i Food Maker. Food Maker er både for dig, som får lidt sved på panden over at skulle koge pastaen al dente, og dig om gerne vil nørde madteknikker og smagssammensætninger.

Er det forpligtende at være med i Food Maker?

Hos Food Maker forstår vi godt, at der vil være tider, hvor du har mere tid og lyst til at være med til vores events end andre. For os gælder det om at skabe sjove madevents sammen, og det er helt op til dig, hvor tit og i hvilket omfang du har lyst til at være med. Følg gerne vores Facebook her for at følge med i kommende events og se, hvordan du kan tilmelde dig. 

Koster det noget at være med?

Nogle af vores events koster et mindre, SU-venligt beløb at deltage i. Du kan se på vores Facebook events her, hvad de forskellige events koster. Er du vært for et Food Maker event koster det dig ikke noget. Skriv gerne til os neden for, hvis du har spørgsmål.

Bliv Food Maker

Vil du være med i Food Maker? Så skriv til os her og fortæl lidt om dig selv.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover