Events, Food Maker

Året der gik i Food Maker – 2017

 

2017 går på hæld, og året har været et begivenhedsrigt år for Food Makers vedkommende. Over 4500 unge Food Makers har delt deres madglæde, spredt over 170 madglade events. Vi er glade for og stolte af, at så mange af jer vil skabe Food Maker sammen med os.

 

Vi har haft et travlt år her hos Food Maker, bl.a. fordi vi i år har arbejdet for, at flere byer rundt om i Danmark skal have glæde af Food Maker. Derudover har vi for første gang deltaget i folkefesten på Folkemødet på Bornholm. Her var vi afsted sammen med andre ungeprojekter i Nordea-fonden, som udgjorde et projektfællesskab i den gamle biograf i Allinge, VILLA GODE LIV. Vi har også forsøgt at inspirere andre, bl.a. forskellige skoler i Aarhus, til at gøre Food Maker til deres.

 

Food Maker Faire var årets største aktivitet, hvor over 1000 unge trodsede regn og blæst og deltog i to madglade dage med alverdens små og større workshops og madværksteder. Centralværkstedet emmede af hygge og fællesskab, og 9 ud af 10 af de adspurgte i vores evaluering af festivalen syntes i højeste grad, at stemning var rigtig god. Vi er rigtig godt tilfredse og takker jer alle sammen for opbakningen! 

 

Alt hvad vi gør i Food Maker, gør vi for at sprede madglæden til endnu flere mennesker. Det vil vi fortsætte med i 2018, og vi glæder os til at se både kendte og nye ansigter i det nye år.

 

Glade julehilsner og med ønsket om et godt nytår 

Food Maker-teamet

Author


Avatar