Mad på SU, Opskrifter

#Festmad på SU

Så er det fredag igen og weekenden står for døren. Food Makers koncept, tre retter til fire personer for kun 150 kr., kan hjælpe dig, som har brug for inspiration til en lækker sammenkomst. Og vi har gjort det rigtig let for dig, ved at lave en  indkøbsliste, finde opskrifter og sætte aftenens tema. Dét eneste du skal gøre er at invitere din studiegruppe eller venner og selvfølgelig lave en dejlig SU-venlig middag 😉  


Food Maker har i denne omgang valgt at hente inspiration fra klassiske græske retter, som helt sikkert vil sende dig til Sydens sol på en fin lille taverna i Athen. Forretten består af en dejlige tzatziki med pandestegt fladbrød, som er let at sidde og nippe til. 

Grækerne er kendt for at nyde hinandens samvær ved bordet, og især når de spiser direkte fra fadet. Og ja, man kan rigtig sige at man kommer hinanden ved. Food Maker er også lige så begejstret for samværet og madglæden som i Grækenland, så selvfølgelig skal du overraske dine venner med en lækker moussakaMen hey, no worries, dine gæster behøver ikke at spise af fadet, for vi er trods alt ikke i Grækenland 😉

Selvom du ikke er under varme himmelstrøg, så kan du stadigvæk godt servere en lækker og kold yoghurt-is med masser af appelsinsmag. Og nej, det er ikke for koldt til at spise is, for en klog mand sagde engang “Der findes ingen sandere kærlighed end kærlighed til mad (læs: is) – George Bernard Shaw ????

Dét du skal bruge for at holde en dejlig græsk aften for dine venner og dig.

Indkøbsseddel
  • 2 agurker (10 kr.)
  • 1 pk. hvidløg m. 2 stk. (3,5 kr.)
  • 1 kg. græsk yoghurt (27 kr.) – du skal også bruge noget til desserten
  • 1 pose hvedemel (7 kr.) – skal også bruges til saucen
  • 1 pk. gær (1 kr.)
  • 2 auberginer (16 kr.)
  • 500 g. oksekød (25 kr.)
  • 1 kg. vej-selv kartofler (8 kr.)
  • 1 pose løg (5 kr.)
  • 1 pk. chorizo (10 kr.)
  • 1 pk. revet mozzarella (11 kr.)
  • 1 ds. tomatpuré (2,5 kr.)
  • 1 ds. hakket tomater (4 kr.)
  • 1 mælk (5,5 kr.)
  • 1 pk. smør (11,5 kr.)
  • 1 appelsin (2 kr.)
  • 1 økologisk appelsin (6 kr.)
  • 1 citron (4 kr.)
Det render op i 150 kr. lige ud for dine tre retter, men så beregner vi det også ud fra, at du allerede har sukker, lidt olivenolie, salt og peber i dine skabe.

Opskrifterne på græsk festmad på SU

Du skal være opmærksom på at indkøbssedlen er beregnet efter at handle i Rema 1000.

Author


Avatar