Mad på SU, Opskrifter

#En grøntsag – tre muligheder

#En grøntsag – tre muligheder 

Du kender måske problemet, som ofte sker, når man åbner køleskabsdøren og opdager at køleskabet er halvtomt. Der ligger en rest agurk, lidt pålæg, måske har du lige købt en ny ketchup, og så finder du en næsten fyldt pose rødbeder i din grøntsagsskuffe. Du vender og drejer den for at se om, der står en god opskrift på posen, men der står ingenting. Du tager dig til hovedet, da det ikke er første gang du oplever dette. DEJA-VU. Og nu står du igen i den situation, hvor du ikke aner, hvad du skal stille op med dine grøntsager. Stop lige engang. Og især inden du begynder at smide dine rødbeder ud, for Food Maker har nemlig fundet tre nemme og lækre opskrifter, der hjælper dig med at bruge dine rødbede-rester. Så madspild, go home 😉

img_2193

Der er intet der slår en god omgang flødekartofler, men hold, hold, hold, for har du tænkt over at lave fløde-rødbeder? Men nu er der ingen undskyldning for ikke at prøve denne lækre opskrift. Prøv den til kylling, eller måske en svinemørbrad.   Fløderødbeder  (2 personer)   
  • 500 g. rødbeder  
  • 4 dl. Fløde  
  • 1 håndfuld frisk timian  
  • 1 stort knust fed hvidløg (eller 2 små)  
  • 1, 5 tsk. salt  
  • Peber  
Skræl rødbederne og skær dem i skriver (ca. en halv centimeter tykke)   Læg dem i et fad, og hak derefter timian   Bland fløde med knust hvidløg, hakket timian, salt og peber   Hæld blandingen over rødbederne    Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 180 grader og bag dem i 50 – 60 minutter   Jeg ved allerede, hvad du tænker, hvis jeg nævner salat. Og nej, det er ikke en kedelig icebergsalat med lidt tomater og majs, som jeg tænker på. Denne rødbede salat er noget helt for sig selv, og den skal helt sikkert prøves.  Rødbede salat med stegt parmaskinke, rucola og feta  (2 personer) 
  • 300 g. rødbeder 
  • 70 g. parmaskinke 
  • 75 g. feta 
  • 3 spsk. olivenolie  
  • ½ bakke rucola 
  • Salt og peber 
Skrub rødbederne og del rødbederne i mindre stykker.  Bag dem i ovnen  i 45 min. ved 200 grader og lad dem køle lidt af bagefter.  Steg parmaskinken og anret bagefter med rødbederne og smuldret feta.  Dryp med olivenolie og pynt med rucolablade.  Krydr med salt og peber.  Du vidste måske ikke, at rå rødbede faktisk kunne være lækkert? Men det er det faktisk. Prøv denne rødbede og knoldselleri slaw i en burger, eller som tilbehør.   Rødbede og knoldselleri slaw   (2 personer)   
  • 125 g.  rødbeder (groftrevet)  
  • 125 g. knoldselleri (groftrevet)  
  • 125 g. gulerødder (groftrevet)  
Dressing:  
  • 1,5 spsk. olivenolie  
  • 1,5 spsk. citronsaft (det er okay med “das autocitrone”)  
  • 1 spsk. eddike  
  • 1 tsk. sukker  
  • 1 tsk. salt  
Riv rødbeder, gulerødder og knoldselleri på den grove side af rivjernet. Bland de revne grønsager sammen i en skål. Opvarm alle ingredienserne til dressingen i en gryde. Saltet skal være helt opløst, inden du hælder dressingen over salaten.  Lad salaten trække i køleskabet min. en halv time. Server eventuelt spareribs eller hotwings til din efterårs”slaw”.   Hvis du har noget til overs, så er salaten langtidsholdbar, hvorfor den kan gemmes til madpakken dagen efter.