Events

Gensyn med P. Clausens Fiskehandel

Det var en flok spændte Food Makers, der mødte op til tirsdagens (17-11-2015) Vi Leger Med Mad i FOF-køkkenet. Temaet stod i fiskens tegn, og Jakob Clausen fra P. Clausens Fiskehandel havde medbragt “sæson-fisk” i form af kulmule, rødfisk, blæksprutte, blåmuslinger og frisk torskerogn. “Jeg valgte at tage de her fisk med, da det er produkter som unge har en tendens til at holde sig væk fra. Jeg ville vise, hvor meget man kan udnytte ud fra en hel fisk, og det lykkedes så sandeligt. Samtidig er vintersæsonen så småt begyndt, og derfor ville det være ideelt at lave en suppe på fiskeskroget, samt dertilhørende snacks”, fortæller Jakob. 12001077_812132118906613_3894944015413953455_o
Ud fra råvarerne skabte de fremmødte Food Makers lækre retter som bouillabaisse (klassisk, fransk fiskesuppe), moulles marinéres (hvidvinsdampede blåmuslinger), friturestegte blæksprutteringe, asiatisk fiskesalat, stegt fiskeskind og meget andet. “Jeg synes, aftenen gik fænomenalt”, siger Jakob om aftenens forløb. “Jeg har endnu ikke oplevet sure miner eller trælse situationer når jeg har arbejdet sammen med Food Maker. Det er altid med et smil på læben og en god tilgang til tingene. Hele flokken virkede nysgerrige og interesseret, og det var en fornøjelse at hjælpe til med at få lavet al den lækre mad”!

Author


Avatar