Food Maker – De fire styrker og Food Maker Board

Du kan være med i Food Maker Gruppen og deltage på den måde, som du ønsker. I Food Maker har vi forståelse for, at du i nogle perioder har mere tid og energi end andre. Vi synes derfor, at det er vigtigt, at du deltager af lyst og ikke af pligt.

For at give et overblik over, hvilke måder du kan være en Food Maker på, har vi skitseret fire styrker, der hver især bidrager med vigtige elementer til Food Maker. Alle fire styrker er vigtige for, at Food Maker kan eksistere og udvikle sig.

Du kan skifte mellem styrkerne, alt efter hvordan din hverdag ser ud her og nu.

De fire styrker er nævnt i vilkårlig rækkefølge - ingen styrker vægtes højere end andre!

Nedenstående designs er produceret af elever fra Aarhus Designskole. 

 

FM.logo.green


 

"Big Brain"

Jeg har en idé! Jeg vil gerne skabe en pizza workshop på Godsbanen i deres stenovn og workshoppen skal hedde Burning Kitchen. Jeg har ikke ressourcerne til at gøre det alene, men heldigvis er jeg Food Maker, så det skal nok lykkes!"

"Big Brain" er dig, der har en ide til en event. Du arbejder med eventen gennem hele dens proces, det vil sige fra ideudvikling til eventafvikling.


 

"Raw Power" 

"En pizza workshop? Det lyder cool! Jeg vil gerne hjælpe med at arrangere det. Kan du bruge min hjælp?" 

 

"Raw Power" Er dig, der går ind og hjælper med at skabe eventen. Du har ikke fundet på ideen bag eventen, men er med til at afvikle den. 


 

"The Looper"

”Pizza workshoppen var fantastisk! Hvad med, at vi gør det hver sommer? Det vil jeg gerne gøre til en tradition!"

"The Looper" er dig, der hjælper med at konceptudvikle ideer, så det kan køre over flere gange. Det er ikke sikkert, at du har fundet på selve ideen, men det er dig, der får eventen til at få et længere liv.

 


 

"The Sweet Talker" 

 

”Jeg har lige været til den fedeste pizza workshop, Burning Kitchen. Jeg er tilmed blevet Food Maker, det burde du også blive, det er virkelig sjovt! Vidste du, at du også kan arrangere din egen event og gøre dine ideer til virkelighed." 

"The Sweet Talker" er dig, der kommer og deltager i eventen uden at have været med til at skabe den. Det kan være, at du kommer med nogle af dine venner og/eller fortæller andre deltagere om Food Maker.


 

Animationfilm - Via University College Viborg 

Food Maker var på besøg hos Via University College i Viborg i november 2015 - ét resultat af besøget er denne sjove præsentation. 
Tak til Camille Blaimont, Lynn van Grinsven & Maren Bächle for produktionen.